Vi har i vores forening mulighed for at få afhentet have affald på 2 måder :
Bestilling af : Opgrabningstur eller Den faste ruteindsamling
Et problem kan opstå hvis en runde er blevet enige om at være sammen om bestilling af en opgrabning Man opgiver i sin bestilling hvor meget, der skal afhentes, og aht. Plads på bilen er der beregnet en rute.Derfor er det ikke en mulighed for andre at begynde at bygge videre på denne bestilling / afhentning.Vi har oplevet en runde, der havde opgivet til kommunen hvor meget de anslog at få samlet. Så blev parkeringspladsen fyldt helt op med affald fra vores og andre runder. Det overstiger langt det som er opgivet til kommunen. Der blev mødt flere beboere fra andre runder, som kom og afleveret deres have affald, ja i nogle tilfælde alt andet end haveaffald også ??Problematikken er : opsamlings bunkerne er forbeholdt de enkelte runder. Hvis man ikke kan samle 3m2 kan man med fordel komme af med det til normale haveaffalds afhentning, eller aflevere det på forbrændingen...
Opgrabningsturene
Opgrabningsturene kører hele året og er beregnet til de situationer, hvor du har større mængder haveaffald (minimum 2 m3). Det kan for eksempel være, når du har ryddet træer og buske i haven. Du skal mindst have 2m3, hvis du ikke selv har nok, kan du måske slå dig sammen med en nabo. Det er kun muligt at få opgrabet 15 m3 ad gangen, hvis du har mere, skal du bestille to opgrabsture. I denne ordning henter vi dit affald i en lastbil med grab. Bilen med grab kræver meget plads, så der er en del mindre veje i kommunen, hvor vi ikke kan tilbyde opgrabning.Ved opgrabning skal du ikke pakke haveaffaldet i sække eller bundter.I ordningen for opgrabning af haveaffald tager vi følgende med:Grene, Buske, mindre rødder uden jord.Hvad skal du sørge for? Være sikker på, at du har mindst 2 m3 haveaffald til afhentning (svarende til 20 sække/bundter) Bestille afhentning på vores hjemmeside eller ringe til Driftsbyen. Sørge for at grene og rødder er højst 2,5 meter lange og højst 10 cm tykke. Placere haveaffaldet i én bunke senest kl. 6:30 på afhentningsdagen, så det er fri af træer, buske, hegn m.v. (så vi kan komme til det med en stor lastbil med grab). Bunken må ikke ligge under el-ledninger og må ikke genere trafikken. Bunken med haveaffald skal ligge ud til vejen - ikke i haven eller i indkørslen. Selv feje eventuelle rester af blade m.v. op, efter vi har hentet haveaffaldet. Du kan bestille opgrabning af haveaffald inden torsdag kl. 18, kan du få opgrabbet den efterfølgende mandag/tirsdag, hvis der stadig er plads på opgrabslisten.
Den faste ruteindsamling
Den faste ruteindsamling er beregnet for haveaffald, der er pakket i papirsække eller i bundter. I den faste ruteindsamling kører vi fra marts til medio november og kommer forbi din bopæl i alt 16 gange for at afhente det haveaffald, du har sat ud.Når du fylder haveaffald i en papirsæk, begynder papiret langsomt at blive opløst, og sækken bliver med tiden svagere. Derved øges risikoen for, at sækken revner, og ’bunden går ud’, når sækken bliver hentet. Det er dit ansvar at sikre, at sækken er hel, stærk og velegnet til at blive håndteret på afhentningstidspunktet. Fyld derfor først dit haveaffald i sækkene så tæt som muligt på afhentningsdagen og opbevar de fyldte sække så tørt som muligt, inden du stiller dem ud til afhentning.I ruteindsamling for haveaffald tager vi følgende med:Grene og blade,Græs, blomsteraffald og ukrudt ,Mindre rødder uden jord. Vi tager ikke nedfaldsfrugt med i ruteindsamlingen, men det kan du til gengæld aflevere på Genbrugsstationen.Hvad skal du sørge for? Find datoerne for hvornår vi henter dit haveaffald i den elektroniske tømmekalender. Pakke affaldet i åbne papirsække eller i bundter, der let kan håndteres. Haveaffald må ikke pakkes i plastsække. Benytte snor og sække, som kan komposteres og altså ikke indeholder plast, jern og lignende. Sørge for at grene og rødder er højst 1 meter lange og højst 10 cm tykke. Sikre at hver sæk eller bundt vejer højst 10 kg. Være opmærksom på, at sækkene skal være hele og stærke nok til at blive håndteret på afhentningsdagen. Stille haveaffaldet helt frem til vejen uden at genere trafikken, senest kl. 6:30 på afhentningsdagen. Det er også muligt at få afhentet sit haveaffald i en minicontainer på haveaffaldsruten. En 360 L minicontainere kan købes igennem kommunen for et engangsbeløb på 1.244 kr. inkl. moms og levering. Containeren stilles ud til vejen på dagen hvor der afhentes haveaffald. For bestilling af containeren kan du skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så leverer vi containeren og meddeler renovatøren at der er tilmeldt en minicontainer på adressen.
Kommunens papirsække til haveaffald koster 5 kr. pr. stk.
Du kan købe dem følgende steder:
Rådhuset/Borgerservice, Bygaden 2, Taastrup, tlf. 43 59 10 00
Circle K, Taastrup Hovedgade 25-29, Taastrup, tlf. 43 99 46 73
Shell, Roskildevej 335, Hedehusene, tlf. 46 56 07 49
Shell, Hovedgaden 482, Hedehusene, tlf. 46 56 03 95
Miljø- og EnergiCentret, Høje Taastrup Boulevard 54, Taastrup, tlf. 43 30 42 00
SuperBrugsen, Vesterkøb 39, Hedehusene, tlf. 46 56 14 01
Rema 1000, Fløng Centret, Hedevej 1, Hedehusene, tlf. 46 59 46 53